Ma vie a Montpellier

Eg er nett ferdig med Pan (Hamsun!!) og har falt pladask! Litt skeptisk var eg i utgangspunktet etter å ha prøvd meg på Sult opp til fleire gonger og  mest øydelagt leselysta i forsøket. Men Pan...


"En tak for den ensomme nat,
for bjærgene,
mørket og havets sus,
det suser gennenm mit hjærte!
At tak for mit liv,
for mit åndepust,
for den nåde å leve inat,
det takker jeg for av mit hjærte!
Hør i øst og hør i vest, nej, hør!
Det er den evige Gud!
Denne stilhed,
der mumler mod mit øre,
er alnaturens blod,
der synder, Gud,
der gennemvæver verden og mig.
Jeg ser en blank spindeltråd
i skinnet av min nying,
jeg hører en roende båd på havnen,
et nordlys glider opad himlen i nord.
O, ved min unødelige sjæl,
jeg takker også meget,
fordi det er mig,
som sidder hær!..."

Ein kan seie mykje om Hamsun, men skrive, det kunne han!
Språklede duppeditter som at eit sjal blir skive schawl og kunstneriske evner som versa ovanfor fasinerer meg... til dei grader.

Det heiter ikkje lenger bål, men nying!

Takk kjære Knud, for leselyst og inspirasjon!